Vanførefonden indstiftede i 1994 ”Opmuntringsprisen”, der er på 25.000 kr., og som overrækkes modtageren på årsmødet. Prisen uddeles til en person, som har gjort en uegennyttig og bemærkelsesværdig indsats for at lette dagligdagen for fysisk handicappede. Formanden for Vanførefonden Pia Gjellerup begrundede årets valg således:
”Hvis der er nogen, som fortjener at blive tildelt Vanførefondens Opmuntringspris, så er det Mansoor Siddiqi. Spinkel af statur, men med et stort bankende hjerte for at udbrede kendskabet til racerunning, har han brugt det meste af sit voksne liv på at skabe en social og organisatorisk ramme, der har sikret mange mennesker med svære funktionsnedsættelser stor livskvalitet og ekstra indhold i tilværelsen.
Således er det ikke mindst hans fortjeneste, at mange - selv svært bevægelseshæmmede - kørestolsbrugere i over 20 år har kunnet mærke bevægelsesfrihedens sus i sadlen på en såkaldt Petracykel.
Det var hans egen ærgerrighed omkring de olympiske dyder; højere, hurtigere, længere, der i 1989 startede det hele. Som deltager i baglæns kørestolsrace havde han en følelse af aldrig at kunne give sig fuldt ud på grund af sin spasticitet og kørestolens indretning.
Derfor kontaktede han i 1989 den berømte kørestolsracer, Connie Hansen, som er uddannet ergoterapeut. ”Hjælp mig med at skabe en kørestol, hvor jeg får mulighed for at bruge alle mine kræfter”, lød hans opfordring.
Hun tegnede nogle udkast til en slags trehjulet cykel uden pedaler, der skulle drives fremad med fødderne. Elementerne var et forhjul fra en kørestol, styret og sadlen fra en cykel, et ryglæn fra en kontorstol samt nogle rør fra en gammel støvsuger. Connies far, der var pensioneret smed, satte det hele sammen, og dermed var løbecyklen opfundet.
Den var hurtig og måtte være interessant for andre end Mansoor. Derfor præsenterede han den første gang offentligt ved et gadeløb på Langelinie i København og efterfølgende ved Robin Hood Games i England i 1991 - dog uden for konkurrence. Konkurrenter og ledere var benovede, og det gav for alvor Mansoor blod på tanden til at arbejde videre med ideen.
Løbemaskinen blev sat i produktion hos smeden på Christiania, der lavede dem frem til 1995. Senere tog andre over. Forinden havde den fået navn efter Paralympic-maskotten ”Petra” fra legene i Barcelona i 1992.
Mansoor har lige siden brugt mange kræfter på at udbrede kendskabet til racerunning. Som træner, som leder, som fundraiser, som igangsætter, som presseansvarlig og ikke mindst som initiativtager og stævneleder for RaceRunners Sports Camp på Frederiksberg Stadion, der i år afvikles for 15. gang.
Her mødes såvel børn som voksne til en uges camp med masser af socialt samvær, kulturelle oplevelser, netværk på tværs af landegrænser og ikke mindst fysisk udfoldelse, der ellers kan være besværligt for eksempelvis spastikere, gigtramte og amputerede.
Og midt i orkanens øje, mellem de op imod 100 deltagende udøvere og ledere, sidder Mansoor med sine sædvanlige lysende øjne og sit gemytlige sind og styrer aktiviteterne som stævneleder og altmuligmand - dag for dag, inden alle igen drager hjem en god oplevelse rigere.
Samtidig kan han med stor tilfredshed konstatere, at her 22 år efter at den første prototype stod klar, har sporten vundet tilslutning både nationalt og internationalt. I Danmark er der startet racerunning-aktiviteter i Aalborg, Odense, Sønderborg, Randers, Skive, Holbæk og Frederiksberg, og internationalt har racerunning bredt sig til godt en halv snes lande.
Det er Mansoors store mål at få disciplinen med på det Paralympiske program i 2024.
Og gid at det må lykkes. Mansoor Siddiqi er i sandhed det man med rette kan kalde en ildsjæl – en uselvisk forkæmper for en ide, som virkelig mange mennesker ud over ham selv nyder godt af.
Det er mig en glæde i dag at kunne overrække Mansoor Siddiqi Vanførefondens Opmuntringspris 2011. Hjertelig tillykke – og tak for indsatsen”.
