Vanførefondens Forskerpris 2007 blev givet til John Rasmussen. I sin tale ved prisoverrækkelsen sagde priskomiteens formand, Gunnar Schiøler:
"Det er igen forår, det er igen tid for vores årsmøde – og så er det også igen tid til at uddele vores forskerpris.
Det begyndte ved vores 40-årsjubilæum, og måske kunne lidt statistik over de forløbne år være på sin plads.
Det er 14. gang vi uddeler prisen
Dagens modtager er forsker nr. 20, som vi har kunnet takke med denne pris
Vi har kunnet give prisen til forskere ved 5 universiteter og et par forskningsinstitutioner.
Blandt prismodtagerne har der været forskere inden for 10-12 forskellige fag og (mindst) 20 specialområder.
Det viser lidt om, hvor bredt forskningen i handicapforhold er baseret. Forhåbentlig kan vi fortsat bidrage til, at denne interesse fastholdes og gerne udbredes endnu mere.
Og dermed ikke mere om dette, men i stedet over til den egentlige anledning til, at jeg står her – uddelingen af Vanførefondens forskerprispris 2007.
Forskerprisen gives til forskere, der gennem deres indsats har medvirket til at gøre tilværelsen lettere for handicappede. Også i år har vi haft indstilling af flere meget kvalificerede forskere, og priskomiteens valg er faldet på
Professor John Rasmussen
der arbejder på Institut for Maskinteknik på Ålborg Universitet. John Rasmussen blev uddannet som ingeniør fra samme universitet i 1989 og har haft sin professionelle karriere der lige siden. Det er også her han med sin forskergruppe har udviklet ”the Anybody Modeling System”, som har ført til at Ålborg universitet har indstillet ham til Vanførefondens Forskerpris
Kære John Rasmussen
Når man læser universitetets indstilling og studerer dit omfattende curriculum er det let at at se, at du har gjort dig fortjent til hæder. AnyBody-projektet er noget ganske enestående – specielt set med en gammeldags ortopædkirurgs øjne.
Anatomien har været genstand for lægers, kunstneres, idrætsfolks og egyptiske balsamørers interesse og opmærksomhed i årtusinder, og vi kan i dag nøje beskrive både den klassiske anatomi og de fysiologiske forhold helt ned til molekylært niveau. Vi bruger denne viden i vores mange forskellige aktiviteter, men ret beset har vi ikke været særligt kyndige på de mange kræfter, der udløses i kroppen, når musklerne tages i brug, eller de kræfter, der påvirker knogler og led. Og vi har specielt ikke haft særligt gode metoder til at beskrive og måle den slags.
Men det er der jo heldigvis nogen, der vil og kan gøre noget ved! Blandt andet dygtige ingeniører, som kan tænke og beregne på en helt anden måde end de lige nævnte professioner. Og du er en af dem, der er nået længst.
Du og de medarbejdere, du har samlet, har skabt det, I benævner Det er et helt enestående værktøj til analyse af de enkelte elementer i det samlede system af muskler og knogler. Systemet kan beregne muskelkræfter, ledreaktioner, muskelstofskifte, det mekaniske arbejde, ydeevne og meget andet for en given bevægelse eller kombination af bevægelser. Dertil kommer, at man i simulationen kan ændre på de forskellige parametre og nå frem til en optimering af bevægelserne og dermed ikke mindst indretningen optimering af et givent instrument, værktøj, transportmiddel ja, næsten alt hvad man kan komme i tanke om, som betjenes af eller bruges af mennesker.
Og hvad har det så at gøre med handicappede? Ikke så lidt!! – fysiske handicap eller mere præcist bevægehandicap er jo tilstande, hvor en eller flere funktioner i det, vi under et kalder bevægeapparatet eller det muskuloskeletale system, er beskadiget af en eller anden årsag. Når man med Anybody kan simulere ikke blot et isoleret bevægehandicap, men også de dele af kroppens muskler og led, som må overtage kompenserende funktioner på grund af handicappet, siger det sig selv, at det kan hjælpe os til bedre og bedre hjælpemidler, arbejdspladsindretninger osv.
Det er ikke blot teori og akademiske øvelser inden for jeres laboratoriums fire vægge. Systemet er lagt ud som og da du gennem årene har skabt et ret utroligt internationalt netværk, er Anybody nu i anvendelse adskillige steder ude i verden. Lad mig nævne nogle få med direkte relation til fysiske handicap:
På Rutgers University og Kessler Medical i New Jersey har man anvendt systemet til undersøgelse af skulderkræfterne hos kørestolsbrugere med det formål at konstruere kørestole, der giver mindst mulig belastning på ledene.
På Shriners Hospital for Children i Utah anvendes teknologien til udvikling af en detaljeret fodmodel til vurdering af operationer for klumpfod, mens man på Leeds University i England arbejder med fod- og ankelmodeller, der kan bruges i vurderingen af ortoser til personer med svære foddeformiteter.
Blot disse få konkrete eksempler fortæller om de mangeartede muligheder, og Anybody anvendes desuden mange steder både af producenter af ortopædiske komponenter, af genoptræningsudstyr og forskning på forskellige områder. At højt respekterede og verdensberømte forskningsinstitutioner som NASA og MIT (Massachusetts Institute of Technology) også anvender resultaterne af din forskning skulle borge for kvaliteten.
Vi ønsker dig tillykke med dine resultater og håber, du kan fortsætte med at bidrage til at forbedre livskvaliteten for handicappede, også når det drejer sig om noget tilsyneladende selvfølgeligt som f.eks. at løfte sin arm, støtte gå på sin fod eller sidde i et bilsæde.
Vi er glade for at kunne give dig årets forskerpris – til lykke med det."
